Skolens bygninger og faciliteter

Vindinge skole er en 100 år gammel skole, som er udbygget ad flere omgange – primært i et et-plansbyggeri.

Skolen er i godt gang med at renovere lokaler. De ældste klasser holder til i en nyere bygning fra 2002, som også rummer et nyt naturfagslokale og grupperum. Et nyt madkundskabslokale blev taget i brug i 2014, og næste projekt er lokalerne til Håndværk og design. De almindelige klasselokaler har alle interaktive tavler og en udskiftning af møbler og belysning er godt i gang. Desuden er skolen i gang med forsøg med indretning af læringszoner til den alsidige, differentierede undervisning.